Rejsen til Kyoto - Templer og haver

Tim Pallis

Japan er langt væk, men der er mange spændende oplevelser at finde. Der er Tokyo med et fantastisk liv 24 timer i døgnet, hvor man kan se alt, købe alt, spise alt og underholdes med alt i en supermoderne metropolis med overdådig arkitektur. Men hvis man først vil dvæle lidt i Japans gamle kultur i en charmerende grøn by uden skyskrabere og alligevel se det skønneste man kan opleve, spise det lækreste lækre og nyde et trygt og hyggeligt byliv, skal man besøge én af byernes byer - nemlig den gamle kejserstad Kyoto.

Det skal ikke forskrække den, der kommer til Kyoto første gang, at køreturen fra den internationale lufthavn i Osaka til Kyoto er skuffende grim. Det moderne Japan er ikke køn udenpå, man skal ind i Japan og hen til de steder, som er smukke.

Kyoto ligger i en gryde omgivet af bjerge ligesom Firenze. Det er varmt og fugtigt om sommeren og koldt om vinteren. Man skal ikke rejse til Kyoto i juli og august, hvis man ikke kan lide en trykkende varme. Januar og februar er heller ikke så spændende, for der kan være koldt, og man kan i de måneder ikke se, at Kyoto i virkeligheden er en grøn by. Fra midten af juni til midten af juli er det regntid, og selv om en stille, silende regn faktisk klæder stenene i de smukke tempelhaver, er det er meget våd omgang, hvis man ikke har ordentlig regntøj med i kufferten.

Kyoto vågner op når kirsebærtræerne pludselig springer ud den første uge af april. Så er der i 10 dage en euforisk stemning overalt, hvor folk sidder under baldakiner af lyserøde kirsebærblade og spiser og skåler i risbrændevin. Det er en uforglemmelig oplevelse, men Kyoto er ikke blevet grøn endnu på den tid. Det kommer først når kirsebærtræerne afblomstrer.

Når det er sagt er jeg kommet lidt for hurtigt gennem kirsebær tiden, som de fleste meget gerne vil opleve. Ja kirsebærblomstringen er en meget fantastisk og livsbekræftende oplevelse i Kyoto. Der er mange, som rejser til Japan kun for det. Der er flere steder i Kyoto, som er berømte for kirsebær træer. Jeg vil anbefale Filosofgangen og Gingaku-ji som et godt sted. Men glem ikke Heian Jingu helligdommen i Okasaka området. Jeg har lige været der i 2011, og jeg må sige, at det er Kyoto's turist attraktion nummer 1. Det er så pragtfuldt og smukt, at jeg vil anbefale alle at nå det i deres liv. Jeg har aldrig oplevet Kyoto så smuk.

Men lige efter kirsebær tiden er Kyoto næsten den allerskønneste tid, hvor alt bliver lysegrønt og friskt igen. Det sker i slutningen af april og maj. Anden halvdel af April og Maj er derfor den bedste tid at være i Kyoto, hvis man er til forår. Men man skal undgå den uge, der kaldes ”the golden week”, som er i den sidste uge af April og den første uge i maj, for da har alle i Japan ferie og de myldrer til Kyoto, fordi det er et godt spisested, og der er en perlerække af oplevelser i vente.

Der løber tre floder ind i Kyoto fra nord, som bliver til to adskilte floder. Den ene flod løber ved de vestlige Arashiyama bjerge, og man kan komme sejlende ad den fra byen Kameoka ind i Kyoto gennem en skøn, vild, snæver floddal gennem bjergene. De to andre floder løber sammen og bliver til Kamo floden, som løber lige igennem hjertet af Kyoto.

Fra juni til langt ind i eftersommeren bygger restauranterne i de små gader langs Kamo floden terrasser ud på flodbredden. Jeg behøver ikke at sige, at en stille sommeraften med rigtig lækker japansk mad på en sådan terrasse ikke er at kimse af. Der er en cykel og gangsti fra langt i nord til helt ned til det sydlige Kyoto langs Kamo floden med et herligt folkeliv under piletræer og kirsebærtræer hele vejen.

I tilgift til disse to floder er der en lille flod eller å, som løber på østsiden af Kamo floden. Den hedder Shirakawa og løber lidt skævt gennem byen. Man kan gå eller cykle langs den ad hyggelige veje, som på et tidspunkt går igennem det gamle forlystelses kvarter Gion, med skønne gamle træhuse, sådan som hele Kyoto engang så ud - Gion er sidste rest af det smukke gamle Kyoto.

Det sidste vandløb, jeg vil nævne, er et kanalsystem som løber fra Biwa søen til Kyoto og ender i Kamo floden. Kanalen løber tæt ved de østlige bjerge og har en sti langs med, som hedder Filosofgangen. Her spadserede filosoffen Kitaro Nishida som en anden Søren Kierkegaard i begyndelsen at 1900 tallet, og her blomstrede Higashiyama kulturen i 1500 tallet.

Ved den nordlige ende af Filosofgangen finder man Sølvpavillonen Ginkakuji, som er et smukt lille Zen buddhistisk tempel med en skøn have. Ved den sydlige ende af Filosofgangen finder man det store pragtfulde Zen tempel Nanzen-ji, som har flere templer med haver, te huse og hyggelige spisesteder. Det er et større grønt område i sig selv med et kolossalt bygningsværk af træ, som hedder Sanmon, som betyder bjergport.

Zen templerne blev kaldt ”bjerge”, så bjergporten er den fysiske port indtil templet. Men der er også en åndelig port til forståelsen af Zen, som er en barriere uden port, som man skal igennem. Filosofgangen har flere andre små templer og Shinto helligdomme på vejen mellem Nanzen-ji og Sølvpavillonen, og der er kirsebærtræer langs hele vejen. Det lille buddhistiske tempel Honen-in med sin skønne gamle gravplads er et af dem og et mysterium af skønhed og tilbagetrukkethed.

I de sidste uger af september falder temperaturen fra at være på 35 grader dag og nat til 25 grader - det er tegn på at eftersommeren begynder. Oktober måned er en ideel måned at være i Kyoto på. Det er pragtfuldt vejr, og der er mange aktiviteter og udstillinger. Endnu skønnere er efterårstiden, som først sætter ind i november med røde ahornblade på træerne i de mange tempelhaver. Dette syn er det smukkeste man kan tænke sig, og jeg kan ikke sige, hvad man først skal se: Kirsebærblomster eller røde ahornblade. Men i de par uger i slutningen af november, hvor der er en brand af rødt overalt i Kyoto, er der lige så mange turister som i ”the golden week”.

Jeg plejer at anbefale Kyoto før Tokyo, til de, der godt kan lide at gå på museum, når de kommer til en ny storby. Kyoto er fuld af Japans tusind årige kultur med folkelige shintoistiske helligdomme og små og store buddhistiske templer overalt. Hvis man har lyst til at gå på museum for at komme dybere ind i detaljerne i den gamle kultur, kan man ikke blive færdig første gang man er i Kyoto. Foruden de nationale og kommunale kunstmuseer er der et væld af små private museer med alt muligt fra tekstiler, kunsthåndværk, te ceremoni redskaber, keramik og porcelæn til billedkunst og buddha statuer.

Kyoto er en by fyldt med buddhistiske templer og shinto helligdomme. Der er også et utal af tempelhaver og større haver, som er anlagt i slutningen af 1800 tallet af nyrige industrifolk og kunstnere. Der er så meget at se, at det er umuligt at nå alt på 14 dage. Derfor må man vælge de steder, som man foretrækker at se. I det hele taget er det sådan, at man må orientere sig i forvejen og planlægge dagene for afstandene mellem de enkelte steder fra nord til syd og øst til vest kan være relativt store.

Bedst er det måske at leje en cykel. Men der er også et kompliceret bus system og tre metro linjer, som er hurtige og nemme at bruge. De hurtigste buslinjer hedder Raku buslinjerne, og der er tre af dem 100, 101 og 102 - de har engelsktalende turistfører pr. højtaler og kører til og fra tempelområderne. Man kan selvfølgelige også kører i taxa mellem de enkelte seværdigheder, og det er slet ikke dyrt.

Metroerne er selvfølgelig de hurtigste og mest effektive. Et eksempel er Tozai linjen, som man kan tage fra den brede Oike gade, som går på tværs i midten af Kyoto. Herfra kan man køre helt ud til det fantastiske Shingon bjergtempel Daigo-ji, som har en af de mest pragtfulde haver i Kyoto ved navn Sanpo-in.

Kører man den modsatte vej ad Tozai linjen ender man i Nijo borgen. Her boede Tokugawa Shogunerne, når de var i Kyoto for at træffe Kejseren, som i det meste af Japans historie boede i Gosho paladset i Kyoto centrum. Både Nijo borgen og Gosho er et besøg værd. Det er klassisk japansk arkitektur, som vil noget, uforglemmeligt i al sin pragt og storhed.

Kejserens sommervilla Katsura i Arashiyama området med sin smukt anlagte have er et arkitektonisk vidunder uden sidestykke selv i Japan. Ikke langt derfra ligger mos templet Saiho-ji, som er den største spirituelle naturoplevelse man kan finde i Kyoto.

Tager man med metroen Keihan linjen, kan man komme fra syd til nord på ingen tid. I syd findes f.eks. det shintoistiske bjerg helligdom Fushimi Inari med sine mange røde tori, som er en slags indgangsportal. Man kan gå helt op på toppen af bjerget ad stentrapper gennem disse røde søjlegange. Der er spisesteder undervejs og masser af hellige steder, hvor folk beder en bøn ved en sten med inskriptioner. Det er et meget folkeligt skrin med mange børnebørn og bedsteforældre. En anden station på Keihan linjen er Zen templet Tofukuji, et stort tempelområde med mange små og store templer og spændende haver designet af 1900 tallets kendte havedesigner Mirei Shigemori.

Tager man nordpå med Keihan linjen ender den ved Kamo floden i Demachi. Når man kommer op af metroen, findes der en anden togstation ved navn Demachi-yanagi station. Herfra kan man tage to forskellige spændende steder hen. Det ene er toget til Yase, hvor man stiger om først i en funiculare eller kabel tog og dernæst i en rope way, som bringer en til toppen af bjerget Hiei, som er det højeste bjerg i Higashiyama. Her ligger det gamle tendai bjergtempel, som var enormt magtfuld i Heian perioden 794-1185.

Der går bus rundt til 3 forskellige tempelområder, og man kan forestille sig tendai munkenes barske maraton træning, når de vandrede rundt i disse bjerge og lidt efter lidt igennem syv år trænede sig op til at kunne gå 80 kilometer hver nat. Et andet tog fra Demachi-yanagi station kører til Kurama, hvor man kan stige om i et kabel tog, som bringer én op til Kuramadera, et fantastisk shingon bjergtempel mellem kæmpe rødgraner.

Japans buddhistiske tempelverden er noget ganske enestående i verden, fordi de forskellige skoler og traditioner, som tidligere fandtes i både Indien og Kina, stadig er levende i Japan. Muslimerne udslettede de sidste rester af den buddhistiske kultur i Indien, og i Kina gjorde en religionskrig det af med de fleste af de gamle sekters templer i midten af 800 tallet. Men disse sekter var allerede kommet til Japan på den tid og lever videre den dag i dag sammen med Japans oprindelige religion shintoismen. Det ville svare til, at vi i Danmark ingen folkekirke havde, men rum nok til at alle former for kristendom levede side og side sammen med asatroen.

Derfor kan man i Kyoto besøge ældgamle Shinto helligdomme med deres farverige årstidsfester og processioner, som foregår ved siden af vidt forskellige former for buddhistiske traditioner. I Kyoto finder man f.eks. de esoteriske shingon templer, som er en kinesisk form for tibetansk buddhisme. Den er mere farvestrålende i sin ikonografi end Zen buddhismen, som er en kontemplativ udgave af buddhismen.

Der er som ovenfor nævnt også tendai buddhistiske templer, shin buddhistiske templer med deres dyrkelse af Amida Buddha og Nichiren buddhistiske templer, som er en slags buddhistisk fundamentalisme. Der er mange flere variationer af buddhismen, og det kan være svært umiddelbart at se forskel, hvis man ikke er specialist i disse forskelle.

Jeg vil nøjes med at anbefale nogle enkelte steder blandt de tusinde af templer og skrin, der findes i Kyoto. Af Shinto helligdomme bør man foruden Fushimi Inari skrinet besøge Heian Jingu helligdommen i centrum af Kyoto med sin charmerende have og ulejlige sig op i den helt nordlige del af Kyoto for at se Kamigamo helligdommen med sine 2 sandtoppe.

De Shin buddhistiske templer er af overvældende størrelse og pragt. Man bør besøge Chion-in med sin enorme bjerg port og den største malmklokke i Japan. Dernæst er der tvillingetemplerne Higashi-Honganji og Nishi-Honganji i nærheden af Kyotos Hovedbanegård. Især Nishi-Honganjis have med Noh scene og malerier er noget ganske særligt.

Et Shin tempel man ikke må glemme er Sanjusangendo i nærheden af Kyoto National Museum i den sydøstlige del af Kyoto. Her findes en lang hal med tusind statuer af bodhisattva Avalokitesvara, som symboliserer menneskets medfølelse. I nærheden ligger shingon temple komplekset Chisakuin med en imponerende have og et museum med malerier af Momoyama maleren Hasegawa Tohaku.

Er man til Haiku digtning og spirituel poesi må man op i den nordøstlige del af Kyoto for at besøge de to små Zen templer, hvor digterne holdt til. Den berømte haiku digter Basho (1600 tallet) og hans elever kom i Kompuku-ji, som stadig har Bashos beskedne stråtækte hytte, som er indbegrebet af wabi spiritualitet. Ikke langt derfra ligger Shisendo templet, som er et tempel for alle de 69 store kinesiske og japanske digtere. Det er et meget charmerende Sōtō Zen tempel med en interessant have.

Det er karakteristisk for Zen templerne, at de er velplejede og smukt vedligeholdte, fordi det manuelle arbejde med at feje blade og luge ukrudt er så betydningsfuldt i Zen træningen, som ikke kun drejer sig om meditation. Zen templerne er som små byer i byen og består af nogle flotte hovedtempler og Buddha haller og mange små familieejede undertempler.

Mange af templerne er der adgang til ved at købe billet. Det særlige ved disse templer er de mange forskellige små grus og mos haver kaldet karesansui. Man skal give sig god tid til at vade rundt i skønheden og nyde stilheden i disse tempelhaver. Det gør ikke noget hvis det småregner, for så er de fantastiske klippestykker endnu smukkere. De to Zen byer, som jeg kan anbefale er Myoshin-ji i den vestlige del af Kyoto og Daitoku-ji i den nordlige. Især er der mange små templer man kan komme ind i Daitoku-ji, som var te kulturens arnested i 1500 og 1600-tallet.

Den mest interessante karesansui have er naturligvis Zen templet Ryoan-ji i den nordvestlige del af Kyoto. Grus haven er stor, stenenes ubegribeligt asymmetrisk placeret. I tilgift får man en stor park med en sø, masser af mos og mange forskellige træer og buske. Lige så skønt er det at gå rundt om søen i et andet haveanlæg i nærheden kaldet Guldpavillonen eller Kinkakuji. Det er måske Kyotos turistattraktion nummer 2. Templet er nyligt restaureret og gløder i flot guld over det hele.

Forslag til forskellige ture på rejsen til Kyoto:

Fra Sanbo-in til Nijo Castle. Med taxi til Keage Station. Subway fra Keage Station til Daigo Station. Gå tur eller minibus til Daigo-ji. Tilbage til Kyoto samme vej, men videre end Keage til Nijo-jo Station - derefter besøg i Nijo Castle. 3/4 dag inklusive frokost.

Tur til Uji. Fra Gingakuji til Keihan-Demachi med taxi. Keihan tog (subway) til Chushojima. Skift til lille Keihan tog til Uji. Besøg Byodo-in og andre steder, bytur langs floden. Tilbage samme vej 3/4 dag inklusive frokost.

Tur til Ohara. Med bus til Ohara, som ligger en halv times kørsel udenfor Kyoto mod nordøst. Det er er heldagstur i landlige omgivelse med flere skønne templer. Besøg Raigo-ji, Sanzen-in, Shorin-in, Hosen-in og hvis der er tid Jakko-in i den rækkefølge. Tilbage samme vej. 3/4 dag inklusive frokost.

Tur til Fushimi Inari Shinto Helligdommen. Taxi til Keihan-Demachi. Keihan subway til Fushimi Inari Station. Gå tur til helligdommen og op bagved gennem de røde porte. 1/2 dag med frokost, Tilbage med Keihan igen.

Tur til Kameoka. Taxi til Shijo Omiya Station. Tog med Keifuku Arashiyama Line til Saga Arashiyama. Dernæst gås kort til Torokko Romantic Train Station. Dette gamle futtog kører smuk tur gennem bjergene til Kameoka. Dernæst sejles i 2 timer fra Kameoka tilbage til Kyoto Arashiyama. Meget fantastisk rafting tur ad floden. Tilbage til Kyoto med tog og taxi. Heldags tur med frokost.

Tur til Nara. Med taxi til Kyoto Station efter morgenmad. Tog til Nara med Kintetsu Linien. Ankomst til Nara Kintetsu. Det tager ca 3 kvarter. På gå ben til Todaiji gennem parken med mange sika hjorte, som spiser af hånden og står i vejen. Frokost i Nara. Det man skal se er først og fremmest kegon budhismens store tempel Todai-ji, Nigatsudo, Sangatsudo, Kasuga Taisha helligdommen og Kofuku-ji. Der er også en hyggelig bytur og skønne museer. Hjem igen samme vej. Heldagstur.

Tur til Koya-san. Det kan gøres på samme dag, men man kan også overnatte og tage hjem næste dag. Meget tidlig afsted klokken 7 om morgenen. Taxi til Demachi. Keihan superexpress tog til endestationen Yodoyabashi i Osaka (1 time). Så går man fra Yodoyabashi til Higobashi Station (10 min) og kører 3 stationer til Nanba Station. En del af denne station hedder Nankai-Nanba. Det er Nankai Linien til Koya-san man skal tage. Man køber her billet til Koya-san, som inkluderer funikularen op på bjerget, som er over 1000 meter. Man ankommer omkring klokken 12. Så kan man gå omkring, besøge templer, museer og den fantastiske gravplads med Kukais Memorial. Der kører bus rundt fra den ene ende til den anden på bjerget. Omkring klokken 17 går funikularen ned ad bjerget. Samme vej hjem igen. Både frokost og middag. Meget lang heldagstur.

Gå tur til Nanzen-ji langs filosof-stien (Tetsugaki no michi). På vejen besøger man Honen-in og Koun-ji. I Nanzen-ji er der flere tempel haver. Jeg foreslår Hovedbygningen og Nanzen-in. Så kan man spise frokost, og gå til Okazaki området, som er Kyotos museums centrum og et flot kvarter med kanaler og åbne pladser. Taxi hjem igen. Det er vel en lille 3/4 dag.

Tur til Daitokuji og Kinkakuji. Med taxi til Daitokuji. Besøg i forskellige tempel haver med vegetar frokost i én af dem, et meget charmerende sted. Derefter taxi til Kinkakuji og rundtur i parken. Lille 3/4 dags tur.

Tur til Ryoan-ji, Toji-in og Myoshinji. Taxi til Ryoan-ji. Besøg i den bedste grushave (karesansui) have i Kyoto, gå tur omkring søen og eventuel frokost der. Toji-in ligger i nærheden. Man kan tage en taxi eller droppe Toji-in. Derefter til Myoshin-ji, som er en hel tempel by helt isoleret fra det moderne Kyoto. Der er kun én stor have at besøge, det er Taizo-in, som ligger i nærheden af hovedbygningerne. Heldagstur.

Tur til Kodai-ji og Kiyomizudera. Med taxi til Maruyama Park. Derefter går man til Kodai-ji og derefter til Kiyomizudera. Det er et super turistområde med souvenir forretninger, keramik shopper, restauranter, traditionel kultur, stenlagte veje, sten trapper og skønne gamle huse og et charmerende miljø. Kiyomizudera er en stor oplevelse. Man kan også gøre det omvendte - tage taxi til Kiyomizudera tidligt og gå tilbage til Maruyama Park. 3/4 dags tur med frokost.

Tur til Gion kvarteret. Der er to Gion kvarterer. Det ene er lille og charmerende, det andet er et stort og ret lukket selskabs kvarter med skønne gamle huse. Geishaer er selskabsdamer. Dem ser man ikke så meget til, fordi de kommer til selskabs etablissementerne om aftenen. Miljøet er fin, gammel Kyoto kulturs forlystelseskvarter. Det ligger i Kyotos centrum ved Shijodoji. Kan besøges i forbindelse med bytur til f.eks. Takashimaya.

Tur til det nordlige Kyoto, til dale og bjerge i nord f.eks. Hanase, Keihoku-cho eller Miyama-cho. Man kan leje en heldags shuttle-taxi og kører derop. Det er dog smådyrt. Man spiser på en hyggelig kro i landlig stil og kører tilbage igen.

Tur til Saiho-ji eller Kokedera kendt som Mostemplet. Det er nok den smukkeste have i Kyoto, som lever op til sit navn. Men der skal bestilles tid i forvejen. Det er en halvdagstur med taxi direkte frem og tilbage:

A reservation is required. Write the temple with your name, address in Japan, occupation, age (you must be at least 18), number of people in your group, and the date you wish to visit, plus an alternate date. Include a self-addressed stamped envelope: Saiho-ji Temple, 56 Kamigaya-cho, Matsuo, Nishikyo-ku, Kyoto. Do not do this several days ahead of time and expect to get in. Do not show up late for your appointed time. You must apply by return postcard. The fee is 3,000 yen, which is the highest in Kyoto. Prior to entering, you will be asked to take part in two hours of zazen or the chanting of sutras.

Tur til Kyoto Imperial Palace og Katsura Imperial Villa. Man bestiller tid i The Imperial Household Agency, som ligger indenfor Gosho områdets mure. Man tager en taxi derhen og husker sine pas, fordi man skal skrive pasnumre på ansøgningerne. Man kan bestille tid til Katsura Imperial Villa samme sted, men en anden dag. Hvis man er heldig kommer man ind i Kyoto Imperial Palace (Gosho) en times tid efter. Det tager en lille time at gå rundt. Med hensyn til Katsura tager man taxi dertil. Det ligger i samme område som Mostemplet, så det er en halvdagstur.

Prøv at guggle de navne jeg har nævnt, så kommer I ind på steder på nettet med de skønneste billeder.